Stævning af HortenDahl Advokatpartnerskab og advokat Thomas Grønkær
I forbindelse med dom og bøder fra Sø- og Handelsretten vælger man nu at stævne advokatselskabet HortenDahl Advokatpartnerskab (tidligere Dahl) og Thomas Grønkær (SIRIUS advokater) for vildførende rådgivning, der bør medføre erstatning og betaling af bøder og omkostninger. I efteråret landede der dom i sagen om fjernvarmeværkers koordinering af bud og priser på auktioner om elreserver gennem selskabet Effekthandel. Sø- og Handelsretten idømte at koordineringen var ulovlig, og de medvirkende fjernvarmeselskaber blev pålagt bøder af varierende beløb. Som det også kom frem under retssagen og nævnt i forbindelse med dommen, har de implicerede fjernvarmeværker handlet ud fra, at koordinering af priser gennem selskabet Effekthandel, var lovligt, fordi værkerne blev præsenteret for et advokatnotat fra dengang Dahl Advokater – nu HortenDahl Advokatpartnerskab – ved advokat Thomas Grønkær, der tilkendegav, at koordinering af priser var lovligt. Med rettens dom, at koordinering at bud og priser
10. juli 2026